Le jardin de Claude Monet à Giverny
Blomsternes duft efter regn
i en søvnig by af sten og stokroser
en himmel af uendeligt grå
en kortvarig solstråle
flygter ind af ruderne
lander på køkkengulvet
og ler.
//Ida//
lørdag den 29. juli 2017
mandag den 24. juli 2017
· VERSAILLES ·
Få dråber af regn, og gyldne stråler af lys.
Et slot badet i guld, og minder fra en svunden tid.
En landsby der aldrig var, og aldrig bliver.
I luften svæver en nostalgi, og fodsporene bliver en del af historien.
20. juli, 21°
//Ida//
lørdag den 15. juli 2017
· P A R I S ·
Denne sommer tilbringer jeg på Montmartre, Paris. Det mest charmerende sted på jorden, efter min mening.
Vi finder gemte bogbutikker, drikker kaffe på små caféer, udforsker alle muséerne, slentrer på gaderne og indånder byen.
Har intet vi skal nå, andet end at være, og opleve.
Paris, je t'aime
//Ida//
tirsdag den 20. juni 2017
· sidst i juni ·
har få dage tilbage på højskolen
tiden er aldrig gået så hurtigt før
dagene bliver smukkere og smukkere
og nætterne længere og længere
farven på himlen
solens afspejling i vandet
og vinden der bølger i gennem det høje græs
får mig til at ønske
at det kunne være evigt juni
//Ida//
tirsdag den 13. juni 2017
· beach day ·
Solen går mere end den kommer, her for tiden. Nyder den til sidste time når den endelig er her - det føles som om, at sommeren er væk på et sekund.
Drømmer om endnu en dag ved vandet, med sand mellem tæerne og vind i håret.
Snart.
//Ida//
onsdag den 3. maj 2017
· ICELAND ·
Reykjavik, april, 2017
Jeg elsker byer med en uforklarlig melankoli over sig.
Med undertrykt kunst bag hvert et hjørne, gråt og barskt vejr.
Jeg holder af at kunne føle mig fortabt i min egen verden, anonym i de travle gader.
Den vilde natur, og huse såvel som mennesker der tydeligt spejler sig i dem.
Et sted, der sagtens kunne føles som hjem.
//Ida//
lørdag den 25. februar 2017
· nuancer af blå ·
når jeg tænker på dig, hører jeg lyden af tunge jazz toner
og du minder mig om stille regn, der falder en grå torsdag eftermiddag
du giver mig en vidunderlig følelse af melankoli
og alt jeg vil er, at sidde ved dit bord i din lejlighed
og kigge ud over byen der er dækket af et slør af støvregn
mens vi drikker kaffe og du holder min hånd
du er en udefinerbar nuance af blå
og jeg håber så inderligt, at du snart kommer ind i mit liv
og får mig til at se det smukke i skyerne og stormfulde dage
//Ida//
Abonner på:
Opslag (Atom)